Kundeorienteret Driftschef til PKA Ejendomme

  • Vil du stå i spidsen for den daglige drift af en varieret ejendomsportefølje?
  • Motiveres du af at lede medarbejdere, sikre høj kvalitet og skabe velfungerende rammer for beboere og erhvervskunder?

PKA Ejendomme søger en dygtig driftschef, der får det tekniske, økonomiske og ledelsesmæssige ansvar for driften og vedligeholdelsen af en portefølje med både bolig- og erhvervsejendomme på Sjælland og i Storkøbenhavn.

Du vil spille en central rolle i at sikre kvaliteten af ejendomsdriften. Vi ønsker, at vores ejendomme skal fremstå rene, ryddelige og velvedligeholdte, og driften skal understøtte både beboernes og erhvervskundernes hverdag, samtidig med at vi arbejder langsigtet med kvalitet, vedligeholdelse og ansvarlig ressourceanvendelse.

Du skal have værktøjskassen i orden – både ledelsesmæssigt og byggeteknisk. Et af dine ansvarsområder er ledelse og motivation af viceværterne på ejendommene.  Din opgave er at skabe rammerne for, at viceværterne leverer høj faglig kvalitet, god service og en tryg oplevelse for beboere og erhvervskunder. Ejendommens driftspersonale er som øvrige medarbejdere i teamet vores ambassadører. Derudover spiller du en nøglerolle i at sikre, at driften understøtter beboernes behov for et rart, trygt og hyggeligt hjem samt erhvervslejernes behov for lokaler, der understøtter erhvervslejerens virksomhed.

Din kerneopgave bliver således at sikre en effektiv, professionel og sikker drift af ejendommene i tæt samarbejde dine kolleger. PKA Ejendomme har på få år opbygget en stærk organisation med egne kompetencer inden for drift, udlejning, projekter og ejendomsudvikling. Vi udvikler fortsat vores arbejdsgange og samarbejde på tværs af organisationen.

Du får formelt økonomisk og fagligt ansvar for driften af din portefølje, fx mindre vedligeholdelsesopgaver, om- og tilbygninger, den daglige drift og ledelse af et antal medarbejdere. Du får et tæt samarbejde med bl.a. de øvrige driftschefer, viceværterne samt vores bolig- og erhvervsteams.

Dine ansvarsområder bliver blandt andet…

  • At lede og udvikle dit team med fokus på trivsel, faglighed og resultater
  • At have en løbende dialog med beboere og erhvervskunder
  • At have dialog med og disponere overfor leverandører og samarbejdspartnere
  • Sikre at ejendomme er vel-vedligeholdte
  • Sikre sund og god drift af ejendommene i dagligdagen
  • Udarbejdelse og planlægning af drift- & vedligeholdelsesbudgetter – og efterfølgende eksekvering
  • At forestå økonomiopfølgning på ejendommenes drift- og vedligeholdelsesomkostninger
  • Styring og optimering af serviceaftaler og driftsudgifter
  • Håndtering af mindre vedligeholdelses- og byggesager, forsikringssager ol.


Som driftschef refererer du til den tekniske chef.

 

Vi leder efter dig, der…

Stillingen er ideel for dig, der har en byggeteknisk uddannelse og i dag arbejder i en lignende stilling eller evt. hos en rådgiver, bygherre eller tilsvarende.

Vi forestiller os, at du:

  • Har nogle års erfaring fra lignende stillinger i ejendomsbranchen i en driftsherrerolle – fx hos en udlejer, administrator, almen boligorganisation eller lignende
  • Har gennemført en relevant faglig uddannelse gerne indenfor områderne bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt
  • Tidligere har haft ansvar for egen portefølje
  • Har haft budgetansvar og har ledelseserfaring og -kompetencer
  • Har forståelse for, hvordan drift, vedligeholdelse og ressourceforbrug påvirker ejendommenes langsigtede værdi
  • Vægter ordentlighed i dit arbejde og ønsker at dette afspejles i din portefølje både internt såvel som eksternt

Som person lægger vi vægt på, at du:

  • Er fagligt ambitiøs og sætter en ære i at levere høj kvalitet
  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret
  • Er dedikeret og ærekær for det ansvar, du får tildelt
  • Har en positiv indstilling og er engageret både i dit arbejde og dine kollegaer
  • Ønsker at bidrage og gerne tager fat og også kan sige fra
  • Kan arbejde selvstændigt, men er også en teamplayer

 

Hvad tilbyder vi dig:

Genvejen til gode løsninger er dedikerede medarbejdere. Derfor sigter PKA Ejendomme efter at skabe et motiverende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde samt faglig og personlig udvikling, hvor der samtidig er plads til individet og en sund work-life balance. Du vil få:

  • En sjov og udviklende hverdag i et stærkt og dynamisk team
  • En spændende portefølje af ejendomme
  • Dygtige kollegaer og masser af sparring
  • Muligheden for at være tæt på ejendomme, beboere og erhvervskunder
  • En god fast løn
  • Pension

Vil du med på rejsen, eller vil du vide mere om stillingen? Hvis du er interesseret i at søge stillingen, beder vi dig sende dit CV, via ”søg her” funktionen.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om PKA Ejendomme:

PKA Ejendomme er ejendomsselskab for pensionskasserne bag PKA og står for drift, udlejning, udvikling og forvaltning af pensionskassernes ejendomme.

Vi arbejder tæt på ejendommene og tæt på de mennesker, der bor og arbejder i dem. Det giver os et solidt udgangspunkt for at skabe gode oplevelser for beboere og erhvervskunder, sikre en høj kvalitet i driften og understøtte den langsigtede udvikling af porteføljen.

Vi er en organisation, der kombinerer stærke fagligheder med et fælles ansvar for at skabe resultater. Derfor arbejder vi på tværs af drift, udlejning, projekter, økonomi og øvrige funktioner for at finde de bedste løsninger. Samtidig forventer vi, at den enkelte tager ansvar, viser initiativ og bidrager aktivt til fællesskabet.

Hos PKA Ejendomme vægter vi ordentlighed, faglighed og samarbejde højt. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem tillid, engagement og en vilje til løbende at udvikle både os selv, vores organisation og vores ejendomme.

 

 

Hjemmeside
pka-ejendomme.dk



Kontakt

Camilla Hammer
Senior Director

ch@hammerandersen.com

+45 93 97 77 97


Hvad siger kunderne?

  • Professionel tilgang og et højt fagligt niveau

    Malene har hjulpet os med at finde 3 nye Account Managers i 2016 og 2017. Vi har sat stor pris på den meget professionelle tilgang til hele processen og det høje faglige niveau.

    Rekrutteringsforløbene har resulteret i, at vi har fået nogle nye medarbejdere, som vi sætter pris på og som er med til at gøre en forskel for os, i vores daglige arbejde med vores kunder. Igennem rekrutteringsprocesserne har jeg oplevet Malene som professionel, dedikeret og engageret, god til at spotte kandidaternes stærke og svage sider og god til at komme med input og få alle detaljer med, når der slutteligt skulle vælges en ny medarbejder, imellem de sidste kandidater.

    — David Neergaard, Country Manager, Hultafors Group Danmark A/S

  • Det gik rigtigt godt

    Vi har brugt Hammer Andersen til at rekruttere en forhandlerkonsulent/salgskonsulent med ansvar for vores forhandlere på Fyn og i Sydjylland. Det gik rigtigt godt.  Vi fik præsenteret 5 relevante kandidater indenfor rimelig tid. Der var fin deltagelse fra Hammer Andersen igennem hele processen – og vi fik ansat en yderst kvalificeret kandidat. Så vi er meget tilfredse.

    — Teit Larsen, Senior Manager Sales & Marketing, Mercedes-Benz Finans Danmark A/S

  • Professionelt samarbejde

    Hans Andersen har leveret flere inspirerende og lærende salgstrænings-webinarer til vores partnere og forhandlere. Der har været massiv tilslutning både fra partnernes og vores egen salgsstyrke. Vi har indtil videre oplevet et professionelt samarbejde, hvor materialet er blevet tilrettet og leveret efter vores ønske. Og så glæder vi os til de næste webinarer, som allerede er lagt i kalenderen.

    — Christina Aigens, Partner skills development manager, Microsoft

  • Behagelig, fokuseret og meget nærværende atmosfære

    Vores rekrutteringsprocesser med Malene Hammer er meget professionelle og resultatgivende. Malene udviser høj kompetence på sit felt og formår at skabe en behagelig, fokuseret og meget nærværende atmosfære gennem hele forløbet. Vi er meget begejstrede for samarbejdet og kan kun give vores bedste anbefalinger!

    — Sales manager, Brink Nordic, Marie-Louise Rathsach

  • Veltilrettelagt, grundig og effektiv

    I forbindelse med ansættelse af ny Key Account Manager, har vi benyttet Malene Hammer. Hele processen har været meget veltilrettelagt og effektiv. Malene Hammer havde fra start en rigtig god forståelse for,hvilken profil vi søgte og havde sat sig grundigt ind i vores forretning. Det betød, at kvaliteten på de kandidater vi blev præsenteret for var utrolig høj. Til fremtidige ansættelser vil jeg ikke tøve med at benytte Malene Hammer, fordi jeg her har fået en professionel rådgivning, der har sparet mig for meget tid. Samt givet mig en større sikkerhed for, at jeg har valgt den rette kandidat.

    — Jane Isbach, Salgs- og marketingchef, Mandag Morgen

  • De leverer kvalitet...

    Vi har benyttet Hans Andersen til både rekruttering og udvikling. Vi er selv førende specialister i forhandling og har udgivet 16 bøger - i 32 lande - indenfor forhandling og kommunikation. Derfor er det en fornøjelse, at møde andre konsulenter, som er specialister i deres felt. Her mødes vi med et højt videns- og kompetenceniveau.

    De leverer kvalitet og er et godt match til vores dygtige managementkonsulenter.

    — Keld Jensen, Forfatter og adm. direktør, MarketWatch Centre for Negotiation A/S

  • Rig viden indenfor salg og ledelse

    Vi har benyttet Hans Andersen i flere omgange. Vi har fået salgstrænet vores key account managers, forhandlerkonsulenter og vores kundeserviceteam. Hans Andersen har bidraget til udvikling af vision, mål, strategi og værdier for LGs danske forretning. Samtidig har jeg selv haft fornøjelsen af at benytte Hans som coach i min egenskab som leder og det har styrket mit lederskab.

    Vi oplever, at Hans Andersen besidder rig viden indenfor salg og ledelse han er en inspirator og motivator og det er glæde for alle, når han kommer på besøg. Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet.

    — Morten Skov Nielsen, Sales Manager, LG Danmark

  • Vi har haft stor glæde af Hans' kompentencer som salgstræner

    Under opbygningen af en ny salgsorganisation i StepStone, hvor vinderkultur og sammenhold på ambitiøsvis skal gå hånd i hånd, har jeg personligt og teamet i særdeleshed, haft stor glæde af Hans' kompentencer som salgstræner. Hans kendskab og forståelse for branchen har i sagens natur været en indlysende fordel. Vi kommer til at bruge hans ekspertise igen!

    — Pernille Solvig Graux, Salgschef, Stepstone