Chefkonsulent til Horsens - Presto Danmark A/S

Vil du have friheden til at skabe din egen kundeportefølje med en stærk organisation i ryggen?
Motiveres du af at skabe resultater, bygge stærke kunderelationer og arbejde med løsninger, der har reel betydning for menneskers sikkerhed?

Så læs videre - vi søger en Chefkonsulent til Presto.

Nordens førende virksomhed inden for brandsikring, førstehjælp og sikkerhed
Presto er i vækst og har i dag mere end 2.500 medarbejdere i syv lande. I Danmark investerer vi massivt i vores lokale tilstedeværelse, og nu styrker vi vores team i Horsens med en erfaren Chefkonsulent, der vil være med til at drive væksten i hele Jylland.

Med rødder i Sverige og aktiviteter i hele Europa hjælper vi virksomheder med at skabe trygge og sikre arbejdspladser - fra hjertestartere og førstehjælp til brandalarmer, brandsikring og sikkerhedsuddannelser.

Hos Presto handler det i sidste ende om én ting: At skabe sikkerhed, tryghed og løsninger, der kan redde liv.

Din rolle
Som Chefkonsulent får du en central rolle i at udvikle Prestos forretning på det jyske marked. Du får base i Horsens, og dit arbejdsområde er hele Jylland. Du får stor frihed til selv at planlægge din hverdag, identificere nye kunder og udvikle relationerne til de eksisterende.

Din opgave er ikke blot at sælge et produkt. Du skal forstå kundens virksomhed, identificere risici og behov og omsætte dem til den rigtige løsning.

Du kommer bl.a. til at rådgive virksomheder om:

  • Brandsikring og brandalarmer
  • Alarmsystemer og videoovervågning
  • Hjertestartere og førstehjælp
  • Førstehjælpskurser og sikkerhedsuddannelser
  • Brandtæpper og øvrige sikkerhedsløsninger
  • Finansiering og køb af løsninger

Du får ansvar for hele salgsprocessen, fra den første kontakt og behovsafdækning til tilbud, forhandling og opfølgning.

Du skaber relationerne - vi leverer løsningerne
Du trives med at åbne døren til nye kunder og skabe langsigtede relationer. Du er kommercielt drevet, men ved samtidig, at stærkt B2B-salg handler om at forstå kundens forretning, skabe tillid og finde den løsning, der giver mening.

Du arbejder struktureret og tager ansvar for din pipeline, dine aktiviteter og dine resultater. Samtidig motiveres du af at være en del af et team, hvor man hjælper hinanden og deler viden.

Du har erfaring med opsøgende B2B-salg og gerne med komplekse eller skræddersyede løsninger. Du er vant til at drive hele salgsprocessen selv, fra den første kontakt og behovsafdækning til tilbud, forhandling og opfølgning.

Du er stærk relationelt og kommunikativt og formår at skabe tillid og langsigtede kunderelationer. Du arbejder struktureret, har styr på din pipeline og trives med frihed under ansvar.

Du er kommercielt nysgerrig, ser muligheder og motiveres af at skabe værdi for både nye og eksisterende kunder. Du har flair for finansielle løsninger, leasing og business cases. Erfaring fra brandsikring, alarm eller sikring er en fordel, men ikke et krav - det vigtigste er din kommercielle forståelse og lyst til at lære branchen at kende.

Du har kørekort og trives med en hverdag, hvor en stor del af din tid foregår ude hos kunder.

Hvad får du hos Presto?
Hos Presto får du muligheden for at bygge noget op. Du bliver en del af et stærkt team i Horsens og får en organisation i ryggen, som leverer løsningerne, fagligheden og supporten. Til gengæld får du friheden til at skabe relationerne og udvikle din egen forretning.

Vi tilbyder:

  • En central salgsrolle i en virksomhed med stærke vækstambitioner
  • Stor frihed til selv at planlægge og drive dit salgsarbejde
  • En solid organisation og dygtige specialister i ryggen
  • Et stærkt kollegialt fællesskab i Horsens
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En forretning med et meningsfuldt formål: Vi arbejder hver dag for at skabe tryghed, forebygge skader og redde liv
  • Mulighed for på sigt at udvikle dig mod fx salgsledelse eller specialistroller på tværs af koncernen

Klar til at gøre en forskel?

Er du interesseret, skal du søge via linket her på siden.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Hammer Andersen.

 

Hjemmeside
presto.dk



Kontakt

Jannie Marie Kristensen
Senior Director

jmk@hammerandersen.com

+45 29 62 85 65


Hvad siger kunderne?

  • Professionel tilgang og et højt fagligt niveau

    Malene har hjulpet os med at finde 3 nye Account Managers i 2016 og 2017. Vi har sat stor pris på den meget professionelle tilgang til hele processen og det høje faglige niveau.

    Rekrutteringsforløbene har resulteret i, at vi har fået nogle nye medarbejdere, som vi sætter pris på og som er med til at gøre en forskel for os, i vores daglige arbejde med vores kunder. Igennem rekrutteringsprocesserne har jeg oplevet Malene som professionel, dedikeret og engageret, god til at spotte kandidaternes stærke og svage sider og god til at komme med input og få alle detaljer med, når der slutteligt skulle vælges en ny medarbejder, imellem de sidste kandidater.

    — David Neergaard, Country Manager, Hultafors Group Danmark A/S

  • Det gik rigtigt godt

    Vi har brugt Hammer Andersen til at rekruttere en forhandlerkonsulent/salgskonsulent med ansvar for vores forhandlere på Fyn og i Sydjylland. Det gik rigtigt godt.  Vi fik præsenteret 5 relevante kandidater indenfor rimelig tid. Der var fin deltagelse fra Hammer Andersen igennem hele processen – og vi fik ansat en yderst kvalificeret kandidat. Så vi er meget tilfredse.

    — Teit Larsen, Senior Manager Sales & Marketing, Mercedes-Benz Finans Danmark A/S

  • Professionelt samarbejde

    Hans Andersen har leveret flere inspirerende og lærende salgstrænings-webinarer til vores partnere og forhandlere. Der har været massiv tilslutning både fra partnernes og vores egen salgsstyrke. Vi har indtil videre oplevet et professionelt samarbejde, hvor materialet er blevet tilrettet og leveret efter vores ønske. Og så glæder vi os til de næste webinarer, som allerede er lagt i kalenderen.

    — Christina Aigens, Partner skills development manager, Microsoft

  • Behagelig, fokuseret og meget nærværende atmosfære

    Vores rekrutteringsprocesser med Malene Hammer er meget professionelle og resultatgivende. Malene udviser høj kompetence på sit felt og formår at skabe en behagelig, fokuseret og meget nærværende atmosfære gennem hele forløbet. Vi er meget begejstrede for samarbejdet og kan kun give vores bedste anbefalinger!

    — Sales manager, Brink Nordic, Marie-Louise Rathsach

  • Veltilrettelagt, grundig og effektiv

    I forbindelse med ansættelse af ny Key Account Manager, har vi benyttet Malene Hammer. Hele processen har været meget veltilrettelagt og effektiv. Malene Hammer havde fra start en rigtig god forståelse for,hvilken profil vi søgte og havde sat sig grundigt ind i vores forretning. Det betød, at kvaliteten på de kandidater vi blev præsenteret for var utrolig høj. Til fremtidige ansættelser vil jeg ikke tøve med at benytte Malene Hammer, fordi jeg her har fået en professionel rådgivning, der har sparet mig for meget tid. Samt givet mig en større sikkerhed for, at jeg har valgt den rette kandidat.

    — Jane Isbach, Salgs- og marketingchef, Mandag Morgen

  • De leverer kvalitet...

    Vi har benyttet Hans Andersen til både rekruttering og udvikling. Vi er selv førende specialister i forhandling og har udgivet 16 bøger - i 32 lande - indenfor forhandling og kommunikation. Derfor er det en fornøjelse, at møde andre konsulenter, som er specialister i deres felt. Her mødes vi med et højt videns- og kompetenceniveau.

    De leverer kvalitet og er et godt match til vores dygtige managementkonsulenter.

    — Keld Jensen, Forfatter og adm. direktør, MarketWatch Centre for Negotiation A/S

  • Rig viden indenfor salg og ledelse

    Vi har benyttet Hans Andersen i flere omgange. Vi har fået salgstrænet vores key account managers, forhandlerkonsulenter og vores kundeserviceteam. Hans Andersen har bidraget til udvikling af vision, mål, strategi og værdier for LGs danske forretning. Samtidig har jeg selv haft fornøjelsen af at benytte Hans som coach i min egenskab som leder og det har styrket mit lederskab.

    Vi oplever, at Hans Andersen besidder rig viden indenfor salg og ledelse han er en inspirator og motivator og det er glæde for alle, når han kommer på besøg. Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet.

    — Morten Skov Nielsen, Sales Manager, LG Danmark

  • Vi har haft stor glæde af Hans' kompentencer som salgstræner

    Under opbygningen af en ny salgsorganisation i StepStone, hvor vinderkultur og sammenhold på ambitiøsvis skal gå hånd i hånd, har jeg personligt og teamet i særdeleshed, haft stor glæde af Hans' kompentencer som salgstræner. Hans kendskab og forståelse for branchen har i sagens natur været en indlysende fordel. Vi kommer til at bruge hans ekspertise igen!

    — Pernille Solvig Graux, Salgschef, Stepstone