Area Sales Manager til HellermannTyton - Grossist- og Industrikunder

  • Motiveres du af at skabe vækst gennem rådgivende løsningssalg til grossister, installatører og industrikunder?
  • Har du en el-teknisk baggrund og evnen til at omsætte teknisk viden til kommercielle løsninger?
  • Er du ambitiøs, proaktiv og klar til at tage ansvar for at udvikle dit eget distrikt og dine kunder?
     

Virksomheden: 
HellermannTyton er en global spiller og markedsledende inden for cable management. Siden grundlæggelsen i 1935 har vi udviklet innovative produkter, der fastgør, beskytter, isolerer, forbinder og identificerer kabler, ledninger og datainfrastruktur på tværs af en lang række industrier.

Vores løsninger anvendes hver dag i alt fra bygninger og datacentre til industri, energi, transport, telekommunikation og automotive, hvor sikker og pålidelig kabelmontage er afgørende in installationen.

Med mere end 7.000 medarbejdere, aktiviteter i over 40 lande, 19 produktionsfaciliteter og 13 udviklingscentre kombinerer vi global styrke med lokal tilstedeværelse.

I Danmark er vi et dedikeret team på seks medarbejdere spredt over hele landet, men med hovedkontor i Roskilde, hvorfra vi servicerer kunder og samarbejdspartnere over hele landet.

Jobbet:
Som Area Sales Manager hos HellermannTyton får du ansvaret for at udvikle salget gennem grossister, installatører og industrikunder samt udvalgte Key Accounts. Du tager ejerskab for dit distrikt og arbejder målrettet med at skabe lønsom vækst gennem høj kundeaktivitet og en professionel salgsindsats fra første kontakt til afsluttet salg.

Du får base på vores kontor i Roskilde kombineret med hjemmekontor. Derudover tilbringer du en stor del af din tid hos kunderne og deltager lejlighedsvis i møder, messer, udstillinger og branchearrangementer rundt om i landet.

HellermannTytons produkter er velkendte i branchen, og du får derfor et stærkt udgangspunkt i både eksisterende og nye kunder. Du arbejder med rådgivende løsningssalg og har ansvaret for hele salgsprocessen fra første kontakt til opfølgning og videreudvikling af kunderelationen i tæt samarbejde med grossister og vores backoffice i Roskilde.

Opgaverne inkluderer blandt andet, at:

  • Rådgive kunder og samarbejdspartnere om tekniske løsninger samt identificere og udvikle de mest værdiskabende anvendelser af HellermannTytons produkter. 
  • Opbygge og vedligeholde et højt produkt- og markedskendskab, så du selvstændigt kan drive salget til både eksisterende og nye kunder.
  • Planlægge, booke og gennemføre kundemøder, produktpræsentationer, undervisningsforløb og andre salgsaktiviteter, både fysisk og digitalt.
  • Udvikle salget gennem vores grossistpartnere og aktivt bearbejde fælles slutkunder inden for industri, OEM og installation.
  • Identificere, opbygge og udvikle relationer til beslutningstagere og øvrige relevante stakeholders på tværs af kundernes organisationer.
  • Skabe nye forretningsmuligheder gennem opsøgende salgsarbejde, netværk, markedsaktiviteter og et struktureret arbejde med Social Selling og digitale kanaler.
  • Sikre en professionel opfølgning på leads, tilbud, projekter og igangværende kundeaktiviteter med fokus på konvertering og langsigtet værdiskabelse.
  • Bidrage aktivt til afdelingens fælles mål gennem deltagelse i møder, kundearrangementer, messer og øvrige salgs- og marketingaktiviteter.
  • Registrere og vedligeholde kundeaktiviteter, salgsprojekter, pipeline og øvrige relevante data i CRM-systemet, så der sikres høj datakvalitet og et solidt beslutningsgrundlag.

Hvem er du:
Du er en resultatorienteret sælger, der kombinerer teknisk forståelse med en stærk kommerciel tilgang. Du har erfaring med rådgivende B2B-salg og motiveres af at skabe vækst gennem langsigtede kunderelationer og værdiskabende løsninger.

Vi forventer, at du:

  • Har en el-teknisk baggrund eller dokumenteret erfaring med salg af tekniske løsninger til industrien, OEM-kunder eller byggeriet
  • Har erfaring med salg via grossister, forhandlere eller andre salgspartnere
  • Forstår værdibaseret salg og kan dokumentere resultater med salg af løsninger frem for produkter på pris
  • Arbejder struktureret og er fortrolig med CRM-systemer samt Microsoft Office-pakken
  • Har kørekort til personbil, behersker dansk og engelsk i skrift & tale

Som person:

  • Tager du initiativ, arbejder selvstændigt og trives med ansvar for egne kunder og resultater
  • Er du nysgerrig, vedholdende og motiveres af at skabe nye forretningsmuligheder
  • Er du relations skabende og formår at opbygge tillid hos kunder, samarbejdspartnere og kolleger
  • Trives du med at samarbejde på tværs af organisationen og bidrager aktivt til fælles mål og succes

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende job med mulighed for at arbejde i en global markedsledende virksomhed.
  • Frihed til at drive dit eget distrikt
  • Kvalitetsprodukter og kundetilpassede løsninger
  • Mulighed på at bruge din tid på salgs- og kunderettede aktiviteter
  • Et fantastisk back-office med nogle yderst dygtige interne supportere
  • Stærke tekniske specialister
  • Et team som sætter fokus på sammen at finde de bedste løsninger til kunderne
  • En høj medarbejdertilfredshed
  • Fast løn, årlig bonus og pension og firmabil

 Kan det være dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Hjemmeside
hellermanntyton.com/dk



Kontakt

Camilla Hammer
Senior Director

ch@hammerandersen.com

+45 93 97 77 97


Hvad siger kunderne?

  • Professionel tilgang og et højt fagligt niveau

    Malene har hjulpet os med at finde 3 nye Account Managers i 2016 og 2017. Vi har sat stor pris på den meget professionelle tilgang til hele processen og det høje faglige niveau.

    Rekrutteringsforløbene har resulteret i, at vi har fået nogle nye medarbejdere, som vi sætter pris på og som er med til at gøre en forskel for os, i vores daglige arbejde med vores kunder. Igennem rekrutteringsprocesserne har jeg oplevet Malene som professionel, dedikeret og engageret, god til at spotte kandidaternes stærke og svage sider og god til at komme med input og få alle detaljer med, når der slutteligt skulle vælges en ny medarbejder, imellem de sidste kandidater.

    — David Neergaard, Country Manager, Hultafors Group Danmark A/S

  • Det gik rigtigt godt

    Vi har brugt Hammer Andersen til at rekruttere en forhandlerkonsulent/salgskonsulent med ansvar for vores forhandlere på Fyn og i Sydjylland. Det gik rigtigt godt.  Vi fik præsenteret 5 relevante kandidater indenfor rimelig tid. Der var fin deltagelse fra Hammer Andersen igennem hele processen – og vi fik ansat en yderst kvalificeret kandidat. Så vi er meget tilfredse.

    — Teit Larsen, Senior Manager Sales & Marketing, Mercedes-Benz Finans Danmark A/S

  • Professionelt samarbejde

    Hans Andersen har leveret flere inspirerende og lærende salgstrænings-webinarer til vores partnere og forhandlere. Der har været massiv tilslutning både fra partnernes og vores egen salgsstyrke. Vi har indtil videre oplevet et professionelt samarbejde, hvor materialet er blevet tilrettet og leveret efter vores ønske. Og så glæder vi os til de næste webinarer, som allerede er lagt i kalenderen.

    — Christina Aigens, Partner skills development manager, Microsoft

  • Behagelig, fokuseret og meget nærværende atmosfære

    Vores rekrutteringsprocesser med Malene Hammer er meget professionelle og resultatgivende. Malene udviser høj kompetence på sit felt og formår at skabe en behagelig, fokuseret og meget nærværende atmosfære gennem hele forløbet. Vi er meget begejstrede for samarbejdet og kan kun give vores bedste anbefalinger!

    — Sales manager, Brink Nordic, Marie-Louise Rathsach

  • Veltilrettelagt, grundig og effektiv

    I forbindelse med ansættelse af ny Key Account Manager, har vi benyttet Malene Hammer. Hele processen har været meget veltilrettelagt og effektiv. Malene Hammer havde fra start en rigtig god forståelse for,hvilken profil vi søgte og havde sat sig grundigt ind i vores forretning. Det betød, at kvaliteten på de kandidater vi blev præsenteret for var utrolig høj. Til fremtidige ansættelser vil jeg ikke tøve med at benytte Malene Hammer, fordi jeg her har fået en professionel rådgivning, der har sparet mig for meget tid. Samt givet mig en større sikkerhed for, at jeg har valgt den rette kandidat.

    — Jane Isbach, Salgs- og marketingchef, Mandag Morgen

  • De leverer kvalitet...

    Vi har benyttet Hans Andersen til både rekruttering og udvikling. Vi er selv førende specialister i forhandling og har udgivet 16 bøger - i 32 lande - indenfor forhandling og kommunikation. Derfor er det en fornøjelse, at møde andre konsulenter, som er specialister i deres felt. Her mødes vi med et højt videns- og kompetenceniveau.

    De leverer kvalitet og er et godt match til vores dygtige managementkonsulenter.

    — Keld Jensen, Forfatter og adm. direktør, MarketWatch Centre for Negotiation A/S

  • Rig viden indenfor salg og ledelse

    Vi har benyttet Hans Andersen i flere omgange. Vi har fået salgstrænet vores key account managers, forhandlerkonsulenter og vores kundeserviceteam. Hans Andersen har bidraget til udvikling af vision, mål, strategi og værdier for LGs danske forretning. Samtidig har jeg selv haft fornøjelsen af at benytte Hans som coach i min egenskab som leder og det har styrket mit lederskab.

    Vi oplever, at Hans Andersen besidder rig viden indenfor salg og ledelse han er en inspirator og motivator og det er glæde for alle, når han kommer på besøg. Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet.

    — Morten Skov Nielsen, Sales Manager, LG Danmark

  • Vi har haft stor glæde af Hans' kompentencer som salgstræner

    Under opbygningen af en ny salgsorganisation i StepStone, hvor vinderkultur og sammenhold på ambitiøsvis skal gå hånd i hånd, har jeg personligt og teamet i særdeleshed, haft stor glæde af Hans' kompentencer som salgstræner. Hans kendskab og forståelse for branchen har i sagens natur været en indlysende fordel. Vi kommer til at bruge hans ekspertise igen!

    — Pernille Solvig Graux, Salgschef, Stepstone