Teknisk Key Account Manager til salg af vakuumløsninger

For AxFlow søger vi hos Hammer Andersen en erfaren og opsøgende Key Account Manager bosiddende i Jylland. I rollen som KAM hos AxFlow får du en helt central rolle i udviklingen af virksomhedens vakuumforretning. Du bliver en vigtig del af en organisation, hvor teknisk indsigt, solide kunderelationer og en kommerciel tilgang går hånd i hånd.

Stillingen henvender sig til dig, der motiveres af at skabe nye forretningsmuligheder samt fastholde og udbygge relationen til eksisterende kunder og som trives i en hverdag, hvor rådgivning, kundedialog og selvstændig planlægning fylder det meste af tiden.

Om AxFlow A/S
AxFlow er Danmarks førende leverandør af flowtekniske løsninger inden for pumper, vakuum, filtre og kompressorer. Som en del af Axel Johnson-koncernen arbejder AxFlow med nogle af markedets mest anerkendte internationale producenter og tilbyder teknisk rådgivning, skræddersyede løsninger og landsdækkende service fra egne centre i Smørum og Galten. Kulturen hos AxFlow er uformel, præget af høj faglighed, samarbejde på tværs og stor handlefrihed.

Om rollen
Som KAM får du ansvaret for at udvikle AxFlows salg af vakuumløsninger, særligt i Jylland, hvor størstedelen af kunderne befinder sig. Du kommer til at arbejde tæt på markedet og tæt på kundernes daglige virkelighed. Det betyder, at du bruger en stor del af din tid ude hos kunderne, hvor du afdækker deres behov, rådgiver om tekniske løsninger og følger projekterne helt til dørs. Du er derfor med i processen fra første dialog til levering og opfølgning.

Rollen kræver både teknisk forståelse og en stærk forretningssans, da du skal kunne oversætte komplekse processer og krav til værdiskabende løsninger, som gør en reel forskel for kundens drift.

Din hverdag vil være præget af stor frihed, hvor du selv planlægger dine aktiviteter, prioriterer dine salgsindsatser og bygger relationer i markedet. Samtidig står du aldrig alene, da du samarbejder tæt med AxFlows interne teknikere, serviceteams og specialister, som alle bidrager til at sikre, at kunden får den bedst mulige løsning.

Stillingen refererer til salgschefen for vakuum og blæsere, og du bliver en del af et team med en stærk faglighed og høj grad af sparring.

Hvem er du?
Du har en baggrund, der giver dig en solid teknisk forståelse og gør dig i stand til at sætte dig ind i industrielle processer og kundernes driftsmæssige behov. Måske er du uddannet maskinmester, procestekniker, industrispecialist eller har en anden teknisk uddannelse, der gør dig tryg i dialogen med både teknikere og beslutningstagere. Det vigtigste er, at du har erfaring med teknisk B2B‑salg og er vant til at arbejde tæt på kunderne - gerne i proces-, fødevare- eller miljøindustrien, hvor krav, kvalitet og dokumentation fylder meget.

Måske kender du allerede vakuumteknologi, grovvakuum eller beslægtet udstyr som pumper, kompressorer, procesanlæg eller anden industrimateriel. Hvis ikke, har du en nysgerrig tilgang til teknik og er hurtig til at sætte dig ind i nye produkter og applikationer. Du trives i en rolle, hvor du både opsøger nye kunder og udvikler eksisterende samarbejder, og du er vant til at drive hele salgsprocessen selvstændigt. Dette er lige fra behovsafdækning og rådgivning til tilbud, forhandling og opfølgning.

Du arbejder struktureret med din planlægning, er vedholdende i dit salgsarbejde og trives i en hverdag, hvor du har mange berøringsflader og stor frihed til at prioritere dine opgaver. Kommunikation falder dig naturligt, både på dansk og engelsk, og du er vant til at samarbejde med både interne specialister og eksterne partnere.

Virksomheden tilbyder
AxFlow tilbyder en attraktiv rolle i en virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af vakuumforretningen og din egen arbejdsdag. Du får stor frihed til at disponere din tid, et stærkt fagligt bagland og en lønpakke efter kvalifikationer, inklusive pension, sundhedsforsikring og firmabil.

Her får du en arbejdsplads med en uformel tone, høj faglighed og kolleger, der tager ansvar og hjælper hinanden.

Interesseret?
Rekrutteringsprocessen varetages af Hammer Andersen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, Steffen Sørensen, Business Unit Director på tlf. 2966 2072. Vi behandler ansøgninger løbende. 

Hjemmeside
axflow.com/da-dk

Lokation
Midtjylland



Kontakt

Steffen Sørensen
Senior Director

sts@hammerandersen.com

+45 29 66 20 72


Hvad siger kunderne?

  • Professionel tilgang og et højt fagligt niveau

    Malene har hjulpet os med at finde 3 nye Account Managers i 2016 og 2017. Vi har sat stor pris på den meget professionelle tilgang til hele processen og det høje faglige niveau.

    Rekrutteringsforløbene har resulteret i, at vi har fået nogle nye medarbejdere, som vi sætter pris på og som er med til at gøre en forskel for os, i vores daglige arbejde med vores kunder. Igennem rekrutteringsprocesserne har jeg oplevet Malene som professionel, dedikeret og engageret, god til at spotte kandidaternes stærke og svage sider og god til at komme med input og få alle detaljer med, når der slutteligt skulle vælges en ny medarbejder, imellem de sidste kandidater.

    — David Neergaard, Country Manager, Hultafors Group Danmark A/S

  • Det gik rigtigt godt

    Vi har brugt Hammer Andersen til at rekruttere en forhandlerkonsulent/salgskonsulent med ansvar for vores forhandlere på Fyn og i Sydjylland. Det gik rigtigt godt.  Vi fik præsenteret 5 relevante kandidater indenfor rimelig tid. Der var fin deltagelse fra Hammer Andersen igennem hele processen – og vi fik ansat en yderst kvalificeret kandidat. Så vi er meget tilfredse.

    — Teit Larsen, Senior Manager Sales & Marketing, Mercedes-Benz Finans Danmark A/S

  • Professionelt samarbejde

    Hans Andersen har leveret flere inspirerende og lærende salgstrænings-webinarer til vores partnere og forhandlere. Der har været massiv tilslutning både fra partnernes og vores egen salgsstyrke. Vi har indtil videre oplevet et professionelt samarbejde, hvor materialet er blevet tilrettet og leveret efter vores ønske. Og så glæder vi os til de næste webinarer, som allerede er lagt i kalenderen.

    — Christina Aigens, Partner skills development manager, Microsoft

  • Behagelig, fokuseret og meget nærværende atmosfære

    Vores rekrutteringsprocesser med Malene Hammer er meget professionelle og resultatgivende. Malene udviser høj kompetence på sit felt og formår at skabe en behagelig, fokuseret og meget nærværende atmosfære gennem hele forløbet. Vi er meget begejstrede for samarbejdet og kan kun give vores bedste anbefalinger!

    — Sales manager, Brink Nordic, Marie-Louise Rathsach

  • Veltilrettelagt, grundig og effektiv

    I forbindelse med ansættelse af ny Key Account Manager, har vi benyttet Malene Hammer. Hele processen har været meget veltilrettelagt og effektiv. Malene Hammer havde fra start en rigtig god forståelse for,hvilken profil vi søgte og havde sat sig grundigt ind i vores forretning. Det betød, at kvaliteten på de kandidater vi blev præsenteret for var utrolig høj. Til fremtidige ansættelser vil jeg ikke tøve med at benytte Malene Hammer, fordi jeg her har fået en professionel rådgivning, der har sparet mig for meget tid. Samt givet mig en større sikkerhed for, at jeg har valgt den rette kandidat.

    — Jane Isbach, Salgs- og marketingchef, Mandag Morgen

  • De leverer kvalitet...

    Vi har benyttet Hans Andersen til både rekruttering og udvikling. Vi er selv førende specialister i forhandling og har udgivet 16 bøger - i 32 lande - indenfor forhandling og kommunikation. Derfor er det en fornøjelse, at møde andre konsulenter, som er specialister i deres felt. Her mødes vi med et højt videns- og kompetenceniveau.

    De leverer kvalitet og er et godt match til vores dygtige managementkonsulenter.

    — Keld Jensen, Forfatter og adm. direktør, MarketWatch Centre for Negotiation A/S

  • Rig viden indenfor salg og ledelse

    Vi har benyttet Hans Andersen i flere omgange. Vi har fået salgstrænet vores key account managers, forhandlerkonsulenter og vores kundeserviceteam. Hans Andersen har bidraget til udvikling af vision, mål, strategi og værdier for LGs danske forretning. Samtidig har jeg selv haft fornøjelsen af at benytte Hans som coach i min egenskab som leder og det har styrket mit lederskab.

    Vi oplever, at Hans Andersen besidder rig viden indenfor salg og ledelse han er en inspirator og motivator og det er glæde for alle, når han kommer på besøg. Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet.

    — Morten Skov Nielsen, Sales Manager, LG Danmark

  • Vi har haft stor glæde af Hans' kompentencer som salgstræner

    Under opbygningen af en ny salgsorganisation i StepStone, hvor vinderkultur og sammenhold på ambitiøsvis skal gå hånd i hånd, har jeg personligt og teamet i særdeleshed, haft stor glæde af Hans' kompentencer som salgstræner. Hans kendskab og forståelse for branchen har i sagens natur været en indlysende fordel. Vi kommer til at bruge hans ekspertise igen!

    — Pernille Solvig Graux, Salgschef, Stepstone